Generelt i forhold til nedenstående samtaleemner

Det er min opfattelse, at alt for meget behandling i dag handler om symptombehandling og ikke om de bagvedliggende årsager til symptomerne. Af den årsag sætter jeg en dyd i at beskrive mig selv og min tilgang som helhedsorienteret og pragmatisk. Bl.a. tilstræber jeg altid et moment af psykoedukation i mine sessioner – et begreb, der dækker over en forståelse af egen personlige tilstand. Eller rettere sagt, en viden om de årsager, der ligger bag ens negative tanker, følelser oplevelser og fornemmelser.

Et andet forhold, der ligger bag min tilgang er, at alt hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt. Jeg er eksempelvis meget opmærksom på, at manglen på vores helt grundlæggende behov har store konsekvenser for vores velbefindende. F.eks. er dårlig søvn, forkert åndedræt, dårlig ernæring og ensomhed væsentlige og gensidigt påvirkelige årsager til, at mange mistrives. Det gode er, at det er forholdsvist let at ændre dårlige tanke- og adfærdsmønstre via pragmatiske psykologiske råd og værktøjer.

Stress: Stress er et begreb, der bliver brugt i så mange sammenhænge og forståelser, at det har mistet dets betydning. Stress betyder ubalance, og hvis man vil ubalancen/stressen til livs, må man først have en forståelse af årsagerne og derudfra arbejde gradvist og målrettet ud fra ens personlige ståsted.
Søvn: Den korteste vej til at bringe en person i alvorlig mistrivsel er ved at frarøve ham/hende søvnen. På grund af det moderne livs omstændigheder, bl.a. stress over en bred karm, er det dog tit personen selv, der er den berøvende. Oftest er det ganske små adfærdsændringer, der skal til, for at personen igen kan ”opleve” nattetimerne som noget behageligt og givende.
Sorg og krise: Spænder over en bred vifte af psykiske og subjektive kræfter, hvor tab (af liv, relationer, identitet eller selvbillede) bringer den ramte i (stærk) ubalance.
Depression: Depression er en alvorlig sag, og bør i langt de fleste tilfælde forstås som resultatet af mange og lange belastninger. Det kan være noget af et psykologisk detektivarbejde at finde de bagvedliggende årsager, men når de er fundet, er ”værktøjskassen” stor.
Manglende selvværd/selvtillid (præstationsangst): De fleste af os kommer med tiden ud for at stå i situationer, hvor vi ville ønske lidt ekstra pondus. Men for andre kan tilstanden blive så invaliderende, at det bliver en begrænsende barriere for såvel karrieren og/eller livsudfoldelsen.
Grænsesætning og kommunikation: Mange af os er alt for optaget af at behage andre, og ”glemmer” os selv. Derfor vil en bevidsthed om en tilpasset/ændret grænsesætning og kommunikation være et vigtigt ”værktøj” i bestræbelserne på at få det bedre på det generelle niveau.
Kroniske/neuroplastiske smerter: Rigtigt mange har i alt for lang tid – og uden held – været igennem møllen af utallige behandlere og eksperter i bestræbelserne på at få bugt med deres kroniske smerter. Hvis du er en af dem, der stadig har smerter og lider af den tilhørende livsforringelse, lider du med stor sandsynlighed af neuroplastiske smerter.